Behandlinger

Manicure, pedicure og negle

Manicure med oliebehandling (uden lak)
Få smukke og velplejede hænder og negle.Giv dine hænder og negle en velfortjent pause fra hverdagens hårde påvirkninger med vores luksuriøse manicure behandlinger. File negle, skubbe neglebånd, klippe neglebånd, en let hånd massage med nærende creme, polering og olie.
Pedicure med oliebehandling (uden lak)
En blødgørende pedicure er en skøn luksus, som bringer velvære i hele kroppen.En pedicure virker både afstressende og opkvikkende, og giver smukke, bløde og velduftende fødder Til en klassisk pedicure får du: Fodbad, ordne hård hud, file negle, skubbe neglebånd, klippe neglebånd, massage, polering, negle olie
Pedicure m/Shellac med farve
Manicure m/Shellac med farve

CND Shellac er specielt til dig, der ønsker flotte negle i længere tid, og som ønsker at beskytte dine naturlige negle. Du vil opleve, at lakken går ind og beskytter dine negle, som derfor kan blive lange og flotte.


Du kan med andre ord sige farvel til ridser i lakken og lang tørretid ved at vælge CND Shellac. Det er en lak, der holder i mere end 14 dage og som er helt uden akrylater, formaldehyd, glutaraldehyd og HEMA.  

Alle kan få lavet en Shellac behandling, men den holder længere for nogle

Du skal være opmærksom på, at lakken kan svækkes hvis du:

  • har korte negle, da hæftning ikke bliver så god som på en lang negl. Hæftning er når vi påfører en smule af lakken over og lige under neglespidsen. 

  • piller negle. Hvis du for eksempel renser dine negle meget under neglen, kan du komme til at pille hæftningen af og der sker hurtigere et løft. 

  • har meget lige negleplader. En meget bred og meget lige negl har nemmere ved at bøje og dermed knække. 

 

Vi behandler ikke, hvis du har neglesvamp eller andre neglesygdomme, da de smitter.

 

Forbered dine negle før behandling

Det er bedst ikke at have dine fingre i vand 6 timer inden behandlingen. Hvis du tager et bad, så suger dine negle vandet til sig og udvider sig, hvilket kan forårsage løft, når neglene trækker sig sammen igen. Cremer og olier anbefales heller ikke at være påført samme dag, som behandlingen finder sted. Derudover bedes neglelak fjernes hjemmefra inden behandlingen.

 

Selve behandlingen med CND Shellac

  •  Vi ordner neglen så Shellac’en holder så længe som muligt

  • Neglebånd klippes

  • Negle files til

  • Vi anvender en væske, som dehydrerer neglen således, at Shellac’en hæfter bedst fast

  • Der bliver påført 1 lag base coat og ind i en LED lampe og hærder

  • Der bliver påført 2 lag af den valgte farve og hærdet i lampen

  • Evt pynt som glimmer påføres på dette lag

  • Der bliver påført 1 lag topcoat som hærdes i lampen

  • Til sidst bliver der påført en nærende og blødgørende negleolie til neglebåndene.

 

Plej dine negle bedst muligt efter behandlingen

Når du rengør under dine negle, så brug en blød neglebørste og skrab ikke under neglen med hverken træ eller metal. Derudover er negleolie en lille og simpel ting, som kan gøre store underværker. Brug det gerne flere gange om dagen. Olien blødgør og løsner blidt neglebåndene fra neglen, så neglen kan gro frit og få en perfekt neglekontur. Olien holder neglebåndene bløde og smidige og modvirker samtidig, at de revner og bliver hårde, helt uden at fedte.

Shellac fjernelse